Aduro A/S
Enkel beregning
og montering
En skorsten skal være så høj, at der opnås et tilstrækkeligt træk. Desuden skal skorstenen føres så højt op i forhold til
bygningens tag og omgivelser, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren. Aduro Robust skorstenssystemet
indeholder et stort udvalg af specielle dele, som vil gøre det muligt at tilpasse skorstenen til alle brændeovne og alle
bygninger. Her i brochuren er vist de mest gængse elementer. Har du behov for andre specielle dele, kan du henv-
ende dig til forhandleren eller se www.aduro.dk, hvor der ligger en oversigt over alle dele.
For at beregne den rigtige sammensætning af skorstenen skal du indsamle forskellige mål fra bygningen. Du kan skrive
målene ind i skemaet på bagsiden og tage det med til din forhandler, hvorefter I sammen kan sammensætte den
rigtige skorstenspakke. Du kan også indtaste oplysningerne på vores hjemmeside www.aduro.dk og få beregnet skor-
stenspakken med det samme. På www.aduro.dk findes også flere informationer om produkter, montering, betjening
og generelle tips.
Sikkerhedsafstande
Fra isoleret stålskorsten til brandbart materiale skal afstanden være minimum 2,5 cm. Afstanden fra uisoleret røgrør
til brandbart materiale skal for alle DS godkendte brændeovne - som eksempelvis Aduro og Asgård brændeovne
- være 22,5 cm. For andre ikke DS/EN godkendte brændeovne skal denne afstand være minimum 30 cm.
Aduro Robust skorstenen er godkendt til brændselsanlæg, der har en vedvarende temperatur på maksimalt 400˚ C.
Alle Aduro og Asgård brændeovne, samt alle andre brændeovne med DS/EN godkendelse, opfylder dette krav.
Det er altid en god ide, at du rådfører dig med din lokale skorstensfejer inden monteringen af skorstenen.
Aduro A/S - Indholdsfortegnelse