EXHAUSTO CDT A/S
HVER 4. HAR PROBLEMER
I hvert 4. hjem med brændeovn eller pejs er der problemer, når der skal tændes op.
Nogle af de hyppigste problemer er:
Optændingsbesvær
Hvis du har problemer med optændingen, kan det være fordi, du bruger forkert brænde
eller mangler træk i skorstenen. Trækket i skorstenen bliver skabt gennem forskellen på
den høje temperatur i skorstenen og den koldere temperatur udenfor. Da skorstenen
stadig er kold under optænding, er trækket begrænset, og det kan derfor være svært
at tænde op. Det er vigtigt, at optændingsbrændet er tørt, og at du starter med mindre
træstykker og pindebrænde. På den måde kan ilden hurtigt få fat og udvikle den varme,
der skal til for at skabe et godt skorstenstræk.
Røg i stuen
Kommer der røg ud af ildstedet, kan skorstenstrækket være for dårligt. Hvis du har et
meget tæt hus, især hvis du har emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan skorstens-
trækket blive for svagt. En anden årsag til røgudslip kan være misforhold mellem stør-
relsen på ildsted og skorsten. Det er vigtigt at vide, at det naturlige træk varierer over
året med udetemperaturen og påvirkes af vejr og vind. Faktorer som skorstenshøjden i
forhold til høje bygninger eller lign. i nærheden kan også påvirke det naturlige træk
negativt, skabe vindnedslag og dermed røg i stuen.
Ilden går ud
Luft er med til at sikre en god forbrænding. Det er skorstenens “job” at fjerne røg samt
gennem skorstenstrækket at sikre tilførsel af friskluft, der svarer til den røgmængde,
ildstedet producerer. Fungerer ildstedet ikke optimalt, kan det skyldes utætheder i skor-
stenen eller at brændeovnen eller pejsen ikke passer til skorstenens dimension, så skor-
stenstrækket ikke er tilstrækkeligt.
Røglugt og tilsodning
Når lågen soder til, og der lugter af røg, skyldes det dårlig forbrænding. Problemet op-
står, hvis du bruger vådt brændsel, har indstillet luftspjældet forkert eller ikke har nok
træk i skorstenen. En god forbrænding kræver høje temperaturer og tilstrækkelig luft.
Hvis du skruer for hurtigt ned for lufttilførslen, medfører dette, at de uforbrændte gasser
og partikler går op gennem skorstenen og forårsager sod og ildelugtende røg.
2
EXHAUSTO CDT A/S - Indholdsfortegnelse