Heta værd at vide om brændeovne
Værd at vide
At vælge brændeovn
Udbuddet af brændeovne er stort, men det er ikke
ligegyldigt, hvilken brændeovn du vælger.
Inden du beslutter dig for en model, bør du overveje
følgende fem spørgsmål:
1. Hvor stor skal brændeovnen være?
Er brændeovnen din primære kilde til opvarmning el-
ler er den tænkt som et supplement, hvor du først og
fremmest vil nyde flammerne? Svaret er afgørende for
valg af brændeovn.
Brændeovnes effekt bliver målt som en kW-værdi. KW
er udtryk for den mængde varme, som ovnen afgiver.
Tommelfingerreglen er, at 1 kW kan opvarme et rum
på 10-20 kvadratmeter med normal loftshøjde alt efter
husets isolering. Værdien ”kW ved afprøvning” fortæl-
ler om den effekt, ovnen er godkendt efter ved den
standardiserede EN-afprøvning.
2. Stråling eller konvektion?
De fleste nye ovne er lavet efter konvektionsprincip-
pet, hvor der cirkulerer luft mellem en indre og en ydre
stålkappe. Når luften bliver varm, stiger den til vejrs og
opvarmer rummet. En konvektionsbrændeovn giver en
jævn varme og må stå tættere på brændbare materia-
ler end en stråleovn.
3. Pladejern eller støbejern?
Begge materialer egner sig fortrinligt til fremstilling af
brændeovne og pejseindsatse.
Alle brændeovne fra Heta er med låger og bundriste
i støbejern. Dette betyder, at brændeovnene forbliver
tætte og holdbare.
4. Stål, kakler eller fedtsten?
Heta leverer ovne i stål og støbejern. Som variant-
mulighed tilbydes de med keramiske kakler, fedtsten,
emalje eller chamottemateriale.
Valget er i høj grad et spørgsmål om stil og design,
men der er også nogle faktuelle forskelle. En ovn helt
i stål/støbejern bliver hurtigere varm end en ovn med
kakler eller fedtsten. Til gengæld køler den også hurtigt
af, når ilden er gået ud. Kakler, og specielt fedtsten, er
lidt længere om at varme op, men til gengæld holder
de på varmen længe efter, at ilden er gået ud. De lidt
større fedtstensovne kan holde på varmen i mange
timer og har ingen problemer med at holde stuen/
huset dejlig varmt hele natten, så der også er lunt om
morgenen.
24
5. Forbrændingsteknik
Heta ovnenes helt unikke dimensionering af brand-
kammer og tilhørende luftveje betyder at CO og ska-
delige partikler er reduceret til et absolut minimum.
Den i alle Heta ovne forvarmede forbrændingsluft
”clean burn” (blå pile) betyder at forbrændingluf-ten er
letløbende og tilføres forbrændingen uden modstand.
Den forvarmede tertiære lufttilførsel (grønne pile)
forbrænder de sidste gasser inden røgen ryger op i
skorstenen, og er dermed en væsentlig faktor for den
miljøvenlige forbrænding.Varm konvektionsluft (røde
pile) er den luft der bliver fordelt ud i de omkringlig-
gende rum, og er dermed sammen med strålevarmen
fra glasruden den direkte varmekilde.
Varmen bliver udnyttet bedre, og du kan nyde synet af
flammerne gennem dørens store glasareal, der forbli-
ver sodfrit.
Røde pile:
konvektionsluft
Grønne pile:
tertiær luft
Blå pile:
forbrændingsluft
Heta værd at vide om brændeovne - Indholdsfortegnelse