Invita Køkkener A/S
Invitas historie
Invita er en af Danmarks førende leverandører af køkkener. Derudover producerer og sælger vi løsninger til bad, bryggers, garderobe, ligesom Invita leverer løsninger til husets øvrige rum.
Vores filosofi har fra starten været at levere personlige og individuelle løsninger frem for standardløsninger. Siden etableringen i 1974 har Invita leveret over 300.000 køkkenløsninger. Ikke to løsninger har været ens.
Invita er et dansk designet og dansk produceret produkt. Det er udviklet til at opfylde den moderne forbrugers ønsker og krav til individuel kvalitetsindretning. Vi er ordreproducerende og har således ikke elementer liggende på lager.
Vi har markedets bredeste sortiment. Det betyder, at vi sammen med kunden sammensætter det individuelle køkken ud fra tusindvis af muligheder.
Et væsentligt element i Invitas forretningsfilosofi er, at en køkkenløsning altid omfatter et besøg hjemme hos kunden for at skabe en personlig løsning til den enkelte kunde, og til det rum som køkkenet skal være en del af.
Erfaring og garanti
Vi har vores egen uddannelse, Invita Academy. Derfor er alle vores konsulenter klædt på til at give kunden en personlig og kompetent rådgivning både i butikkerne og i hjemmet.
Et nyt køkken skal kunne holde i mange år. Vi er stolte af vores produkt og yder derfor ekstra garanti på produktet og livslang garanti på bevægelige dele.
Invita har i dag 30 butikker i Danmark, syv i Norge, fire i Sverige og en i Luxemburg.
Virksomheden blev grundlagt i 1974 af snedkermester Leif Nygård, og ledes i dag af Henrik Karup Jørgensen.
Invita ejes af svenske Nobia AB, der er Europas største køkkenproducent og står bag 20 europæiske køkkenmærker.









