PCIBASF2010

		
Natursten og deres egenskaber

Natursten er naturligt opståede geolo-
giske materialer. Det er sten, som er
dannet gennem en stØrknings-, aflej-
rings- og omdannelsesproces.
Gennem aflejring i forskellige lagtyk-
kelser og perioder på millioner af år
opstår der forskellige farver, strukturer,
kornstØrrelser, nuancer og fossilmine-
raler hos den enkelte sten. Ved valg af
stentype viser en vareprØve således
kun stenens omtrentlige farve og
struktur. Der gives ingen garanti for at
det bestilte og leverede materiale sva-
rer nØjagtigt til prØven. Derfor skal
struktur og styrkeforskelle testes
inden udlægning, eventuelt skal der
lægges og sorteres en mindre prØve-
flade.


Styrkeegenskaberne hos natursten
varierer, afhængig af hvorledes stene-
ne er opstået og af den geologiske
udvikling. Det er styrkeegenskaberne,
der er bestemmende for de enkelte
materialers anvendelsesområder og
lægningsteknikken. Magmatisk sten er
opstået ved opsmeltning i jordens


4

indre. På grund af de forskellige stØrk-
ningsprocesser skelner man mellem
dybdebjergarter og vulkansten. De
meget faste dybdebjergarter, f.eks.
granit, syenit, diorit og gabbro er der i
reglen ingen problemer med. Granit er
meget tæt, frostbestandigt og uimod-
tageligt overfor snavs, og kan anven-
des udendØrs. Afhængig af hvorledes
de er opstået, kan vulkansten være
meget faste, f.eks. ryolit (porfyr), dia-
bas, dolerit, og basalt, der bruges
som brosten. Vulkansten kan dog
også være meget porØse, som f.eks.
tuff. Sedimentsten er opstået ved for-
vitring, nedbrydning og aflejring af
eksisterende sten, og er så senere
blevet sammenpresset. Derved opstår
sedimentsten, f.eks. kalksten som
Solnhofener plader, dolomit og gips,
eller konglomerater f.eks. breccier,
sandsten, skifer eller kalksandsten.


De finere sedimentstenstyper som
f.eks. sandsten, sandskifer og skifer
er populære byggematerialer til
restaurering af værdifulde, gamle

bevaringsværdige bygningsværker
eller som tagplader til beskyttelse af
bygninger mod påvirkning fra vejrlig.
De kan også anvendes som gulvfliser.


På grund af store tryk- og temperatur-
påvirkninger ændrer de oprindelige
bjergarter sig, og der opstår metamor-
fe bjergarter. Det medfØrer f.eks. en
omdannelse af magmatiske bjergarter
til gnejs eller serpentinit eller af kalk-
sten til marmor.


Lerholdige bjergarter bliver til skifer og
sandsten til kvartsit. Kvartsit egner sig
ligesom granit til anvendelse uden-
dØrs. Hvis lerindholdet i aflejringsste-
nene er stØrre end andelen af kvarts-
sand, så opstår der særdeles smukt
strukturerede sten, som f.eks. glim-
merkvartsit eller glimmerskifer.
På grund af de lave styrkeegenskaber
kan disse stentyper kun anvendes
indendØrs som vægbeklædning. En
særlig egenskab hos marmor er, at
den kan være transparent, som gØr at
den skal lægges særlig omhyggeligt.

PCIBASF2010 - Indholdsfortegnelse