Robert Bosch A/S

		To tommelfingerregler til bestemmelse af
kapacitet.




For at finde frem til hvilken kapacitet på emhætten du behøver, kan du enten benytte dig af to enkle tommelfingerregler
eller et beregningsprogram (type RODUN). Med tommelfingerregel 1 bedømmer du kapacitetsbehovet ud fra køkkenets
størrelse. Men tommelfingerregel 2 tager du hensyn til, hvordan emhætten er installeret.


Tommelfingerregel 1
En emhætte bør dimensioneres, så luften i køkkenet udskiftes 6-12 gange i timen. Hvis et køkken er 30 m3, er der brug for
en emhætte, som kan udskifte mellem 180-360 m3 luft i timen. Så får du en god luftudskiftning uden træk. Den beregnede
luftvolumen, som emhætten transporterer, bør opnås på normalt (ej intensivt) effektniveau, da der så er reserveeffekt til
optimal udsugning ved ekstrem dampdannelse.

Eksempel på beregning med tommelfingerregel 1

Køkkenets mål: L x B x H        Rummets størrelse                                  Laveste hastighed                                 Højeste hastighed
3 x 4 x 2,5 m =                          30 m3                                                        6 x 30 m3 = 180 m3/h                                 12 x 30 m3 = 360 m3/h
4 x 4 x 2,5 m =                          40 m3                                                        6 x 40 m3 = 240 m3/h                                 12 x 40 m3 = 480 m3/h





Tommelfingerregel 2
For at bestemme emhættens faktiske kapacitet skal man trække det sugetab fra, som opstår på grund af luftmodstanden
i installationen. Som tommelfingerregel kan man sige, at hver meter installationsrør reducerer kapaciteten med 20-50
m3/t (se tabel nedenfor). Hvis du har en motor med kapaciteten 500 m3/t og en luftkanal, som er 6 meter lang, så vil luft-
modstanden være 120 m3/t. Emhættens faktiske kapacitet bliver da kun 380 m3/t. Det er tilstrækkeligt, hvis køkkenet er på
30 m3 som i forrige eksemplet.




Eksempel på beregning med tommelfingerregel 2
Motorens kapacitet                Tab pr. meter ventilationsrør                    Længde på rør (eksempel)                    Faktisk kapacitet (eksempel)
500 m3/h                                 20 m3/h                                                     6 m                                                        500 – (6 x 20) = 380 m3/h
800 m3/h                                 30 m3/h                                                     6 m                                                        800 – (6 x 30) = 620 m3/h
1200 m3/h                               40 m3/h                                                     6 m                                                        1200 – (6 x 40) = 960 m3/h








Selv kapaciteten kan vises forskelligt af forskellige emhætteproducenter. Den kan enten vises fritblæsende eller i henhold
til standardiseret norm (DIN 44971). Når man måler i henhold til DIN-norm, har man et 300 mm rør, en 90° bøjning og et
1000 mm rør tilkoblet. Fritblæsende giver den højeste værdi, og det er den værdi, du skal gå ud fra, når du bestemmer om
emhættens kapacitet er tilstrækkelig til at skabe en god optagelse af mados i køkkenet. Normværdien er bedre at bruge
når du sammenligner forskellige emhætter, da den også tager hensyn til emhættens evne til at trykke luften gennem rør og
bøjninger (en emhætte med dårlig trykformåen kan miste meget kapacitet, når man tilslutter den i installationen).

Flere faktorer påvirker ventilationens effektivitet
Hvor effektivt ventilationen fungerer i et køkken afhænger af mange forskelige faktorer:
–  Køkkenets størrelse
–  Emhættens kapacitet: Ikke kun antal m3/t. men også emhættens evne til at ”trykke” luften gennem flex-slangen er vigtig.
     En emhætte af høj kvalitet, har ofte bedre ”evner” for dette sammenlignet med emhætter af dårligere kvalitet.
–  Til- og frastrømninger af luft i rummet
–  Luftmodstanden i ventilationsrøret. Brede og glatte rør har en bedre luftgennemstrømning end smalle rør med riflet
     indersider.
–  Antallet af bøjninger på flex-slangen/røret. Færre bøjninger betyder bedre luftgennemstrømning.






BOSCH INDBYGNINGSPROGRAM  |  
	

Robert Bosch A/S - Indholdsfortegnelse