Scan A/S

Om Scan

Siden firmaets grundlæggelse i 1978 har Scan A/S haft tradition for af producere brændeovne af højeste kvalitet. Udgangspunktet for etableringen af en af Danmarks største producenter af moderne brændeovne, som sælges under varemærket Scan, var en kombination af dansk design, håndværk og dygtigt ingeniørarbejde. Siden opstarten i 1978 i Odense med kun tre medarbejdere har Scan A/S udviklet sig til en nytænkende, international koncern med flere hundrede ansatte og forhandlere i hele verden.

Vi opfatter ikke et ildsted kun som værende en varmekilde, men også som en kilde til glæde og inspiration i hjemmet.  I generationer har mennesket levet med og rundt om ilden, der dækker et basalt behov dybt forankret i os alle sammen.  Som producent tager vi dette behov alvorligt samtidig med, at vi lægger vægt på vor tids krav til et godt design, miljøhensyn, sikkerhed og ren forbrænding. Derfor har en lang række Scan-brændeovne også fået det officielle nordiske Svanemærke, der gør, at du kan fyre med ren samvittighed. 

Vores fabrik ligger i Danmark, hvor vi har 100% kontrol med råvarerne, produktionen samt det færdige produkt. Således sikrer vi vore kunder en positiv oplevelse mange år frem i tiden.

Ideen til at producere et dansk kvalitetsprodukt med fokus på design og smarte detaljer har vi haft lige fra starten, og disse værdier er stadig nogle af vore kerneværdier. Derfor siger vi, at vi producerer varme møbler.

På samme måde som produktudvikling og design er et væsentligt omdrejningspunkt for Scan, er også miljøvenlighed en ting, der er gennemgående for virksomhedens design. Derfor bliver produkterne designet, så de forurener mindst muligt under brug. Tests har flere gange kåret Scan's produkter som dem med den bedste udnyttelse af brændslet og den mindst mulige forurening. Således testede de amerikanske miljømyndigheder i 2001 en Scan-pejs til at være den mindst forurenende ovn på det amerikanske marked overhovedet.

Svanemærkede produkter

Et Scan-produkt er udviklet med fokus på miljøet. Ikke bare med tanke på lave emissionsværdier, men også ved bevidst at bruge miljøvenlige materialer. Derfor har Scan valgt at få en række af sine produkter mærket med det officielle nordiske miljømærke Svanen.

Ren opvarmning med CO2-neutrale produkter

At et produkt er mærket med Svanen betyder, at det er blandt de reneste produkter, som findes på markedet, og at du kan fyre med god samvittighed. Træ er en vedvarende energikilde, og forbrændingen i en rentbrændende pejseovn foregår på en så effektiv måde, at man ikke bidrager til drivhuseffekten, fordi den CO2 som produceres under forbrændingen ikke overstiger den mængde, som absorberes ved væksten af nye træer. Et rentbrændende produkt giver også en maksimal udnyttelse af energien i træet og har et minimalt partikeludslip.

Ren produktion

Svanen stiller også en række krav til os som produktionsvirksomhed, og det er din garanti for at også produktionen foregår med fokus på både internt og eksternt miljø. Det er en garanti for, at der ikke er giftige tungmetaller i overfladebehandlingen, og der er meget strenge grænser for emissionsværdier. Her går miljømærkets krav langt videre end den nationale lovgivning.

Der er fundet 4 resultater på Scan A/S
 

FANDT DU DET DU SØGTE?

Kategorier

Producenter / Leverandører

1.
Jupitervej 22
7620 Lemvig
Tlf: +45 96 63 06 00
2.
Glasvænget 3
5492 Vissenbjerg
Tlf: 64 47 31 31
3.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf: 33 77 30 59

Mest populære søgninger