asger bc LYS
Ingo Maurer kan stadig forundres over, at man kan tænde
for en knap, og så kommer der lys. Gennem tiderne har
han arbejdet med forskellige lyskilder: almindelige glØde-
pærer, halogen og LED-lys også kaldet diodelys, men det
er stadig glØdepæren, der har hans hjerte. Det var også
den, der oprindeligt fik ham sporet ind på lysdesign. Han
er ellers uddannet typograf og senere grafisk designer.
»Jeg var på ferie i Venedig og boede på dette lille penzio-
ne. Efter at have spist et godt måltid og drukket en flaske
rØd vin, lagde jeg mig på sengen og kiggede op. Der hang
en glØdepære helt nØgent i rummet. Og det er jo et fanta-
stisk design. Det var starten på det hele,« fortæller han.
Derfor var hans fØrste lampe også en elpære indkapslet
i en gigantisk elpære.«Bulb« hedder den. Pæren er gået
igen og igen i hans design og for en halv snes år siden,
lavede han en hyldest til glØdepærens opfinder, Thomas
Edison. »Wo bist du, Edison?« hedder den.
Men nogle opgaver kræver lysstofrØr, fordi det er bil-
ligere i drift. F.eks. som da han skulle lave lys til en
undergrundsstation i München. »Jeg hader det, når jeg
er nØdt til at bruge lysstofrØr til en opgave. Da vi skulle
lave belysningen af Westfriedhof-stationen, var jeg nØdt
til at skjule lysstofrØrene langt oppe i lamperne,« fortæl-
ler han.
Energisparepærer er også noget, fanden har skabt, me-
ner han: »I foråret læste jeg, at Australien nu vil forbyde
glØdelamper og kun tillade energisparepærer. Jeg blev så
oprØrt, at jeg skrev et langt indlæg i Corrierre della Serra
(italiensk avis, red.) om, at nu kan de godt begynde at
sætte flere penge af til uddannelsen af psykiatere. Tro
mig, de vil få brug for dem! Stakkels australiere, det lys
energisparepærerne udsender, er meget dårligt. Det kan
måske gå an at have en energisparepære i en kælder, men
det er ikke godt at have den i lamper, man skal bruge
Spændende lyskvalitet A på og omkring billeder. Med lys-
kvalitet B, havde man ikke kunnet se forskel på brun og sort.
29
asger bc LYS - Indholdsfortegnelse